Nyheder‎ > ‎

Børn hjælper børn

indsendt 6. dec. 2011 16.01 af Marc Pröschold   [ opdateret 6. dec. 2011 16.20 ]

Tirsdag d. 6. december blev aftenens program ændret med meget kort varsel. Spejderleder Mads var blevet kontaktet af Dansk Folkehjælp, der ville høre om ikke spejderne ville være med til at samle ind til Julehjælpen. Der er nemlig omkring 65.000 fattige børn i Danmark, hvis familier ikke har midler til at holde jul med god mad og gaver til børnene. Derfor blev spejderne samlet i et af Espergærdes villa-kvarterer, og udstyret med indsamlingsbøtter. I løbet af et par timer blev der fyldt godt i indsamlingbøtterne. Og spejderne kunne afslutte aftenen med varm kakao og æbleskiver. For spejderne var det en god oplevelse at bruge en aften på at samle penge ind til et godt formål, og samtidig var det en god øvelse for dem i at præsentere sig selv som spejdere, og i at "sælge" et budskab over for fremmede mennesker.
Læs mere om Dansk Folkehjælp´s Julehjælp her.





                                                        


              



Comments