Spejdernes Lejr 2012

Spejdernes Lejr 2012

indsendt 25. feb. 2012 02.39 af Marc Pröschold

Kære spejderforældre,

Vi er nogle stykker i gruppen der har talt om en mulig deltagelse i Spejdernes Lejr i uge 30 (21. - 29. juli 2012).

Spejdernes Lejr 2012 arrangeres af de fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark: De grønne pigespejdere, KFUM-Spejderne, Det Danske Spejderkorps, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.
Det er den første fælleslejr for de dem spejderkorps, og bliver derved nok den største spejderlejr i Danmark - nogensinde.

Grundet gruppens ikke alt for gode økonomi, havde vi egentlig besluttet, at vi i år - ligesom sidste år, ville holde vores sommerlejr på spejdercenteret Næsby Centeret, men vi vil da lige høre med jer forældre, om der skulle være interesse for deltagelse på Spejdernes Lejr i stedet.

Så her følger lidt faktuelle oplysninger:

Tid og sted:
Lejren vil foregå fra d. 21. til 29. juli 2012 på arealer ved Idrætscenter Vest i den nordvestlige udkant af Holstebro

Indkvartering:
På lejren bor i telte på sin egen lejrplads i samme kvarter som spejdere  fra sin egen kommune.

Pris:
Prisen for deltagelse er 1.775,00 pr deltager inkl. fællestransport

Transport:
Transport til og fra lejren sker med tog og bus.
Hvis gruppen ønsker selv at arrangere transport kan der trækkes 350 kr fra deltagerprisen.

Ledere:
Begge vores ledere har samarit-tjeneste på lejren, og kan derfor ikke fungere som daglige ledere på lejren.
Derfor bliver der nødvendigt at nogle forældre træder ind i rollen som ledere på lejren.
Søren Harboe (vores tidligere leder) vil gerne hjælpe til. Jeg har måske også mulighed for at være med, hvis jeg kan få lagt min ferie om.

Tilmelding:
Den endelige tilmelding starter 1. marts, og slutter 30. marts.

Betaling:
Sidste frist for betaling  er 30. marts

Tilskud:
Gruppen kan kan søge kommunen om et tilskud til lejren på 525,00 kr som lejrplads-refusion.

Planlægning:
Hvis vi vælger at deltage har vi en del vi skal nå at planlægge på meget kort tid. Dels internt i gruppen, og dels med de øvrige grupper i kvarteret.


Mere information:

1-1 of 1

Comments